A-vitamin - en jævnere hud i balance
Kan hjælpe med at øge mængden af kollagen, få huden til at producere nye celler og bekæmpe akne - for blot at nævne nogle af fordelene.
Allerede når du fylder 25-30 år, begynder din hud at vise tegn på aldring, og du kan opleve de første fine linjer eller 'kragetæer' vise sig i ansigtet. Din hud vil ikke længere føles helt så fast og elastisk, og du kan også visuelt se, at din hud ikke er lige så strålende som før. Årsagen er at dannelsen af kollagen og elastin i huden bliver mindre, hvilket fører til at huden begynder at miste sin elasticitet og dermed noget af sin robusthed. Hvornår og hvor mange forandringer du vil opleve i din hud, afhænger også af DNA og livsstil, som feks hvad du spiser, og hvor meget sol din hud udsættes for.
Hjælp til tør hud og rynker
Når huden bliver tyndere, mindre elastisk og mere tør, har den behov for en creme, der kan udsætte den naturlige aldringsproces, og dermed holde din hud ung, smuk og velfugtet.
Huden er kroppens største organ, og kræver derfor ekstra opmærksomhed. Vi skal ikke kun pleje den for at den skal se pæn ud, men også for at være sund og rask, og beskytte den mod frie radikaler, som bl.a. kommer fra forurening, solens stråler og rygning. Vores hud bliver eksponeret for mange ydre faktorer hver eneste dag, som feks luftforurening og sol,der gradvist er med til at ødelægge hudens kollagen, hvilket medfører at huden mister sin elastin og bliver mindre fast. Det medvirker til flere rynker, og en ujævn hud og manglende glød i huden.
Vitaminer er da noget man spiser
Mange forbinder nok vitaminer generelt som noget vi skal have gennem tabletter eller mad. Dog er en række vitaminer tilført i mange forskellige hudplejeprodukter, da det kan have fordelagtig virkning, når de er påført direkte på huden.
Eksempelvis har A-vitamin en dokumenteret effekt mod rynker og uren hud, da det aktivt går ind og genopbygger huden.
A vitamin hjælper med at forny huden
Når A vitamin tilføres huden hjælper det med at øge hudens fornyelse og evne til at binde vand i hudcellerne. A vitamin hjælper med at reparere de ødelagte hudceller som fornyes samtidig med at hudens fugtniveau vil øges, hvilket gør huden mere elastisk og giver en smukkere glød. Derudover er A-vitamin med til at normalisere huden og virker som en barriere mod påvirkning fra feks sol og forurening.
Der er forsket meget i effekten af A vitamin på forskellige hudproblemer, og det er bevist, at A vitamin feks hjælper på at udjævne og lysne pigmentpletter, øge mængden af kollagen i huden, hvilket gør den tykkere og mere ensartet samt mindske uren hud ved at gøre porerne i huden mindre, så uønskede baktier og urenheder har dårligere vilkår.
Hvilken A-vitamin skal jeg vælge?
Der findes forskellige typer A vitamin, og den du skal holde øje med i hudplejeprodukter er Ester-varianten, som også findes naturligt i huden i forvejen. Der findes forskellige typer af Ester-varianten, som virker forskelligt på huden, men generelt er de mere skånsomme samtidig med, at de er aktive og bekæmper de skader som frie radikaler medfører, hjælper huden med at genopbygge kollagen, og forstærke og fugte huden. A vitamin er en aktiv ingrediens som huden reagerer på, så vi anbefaler, at du starter med at smøre hudplejeprodukter med A vitamin på hver anden dag de første to uger, så din hud vænnes til cremen uden at blive irriteret. Herefter kan du langsomt øge brugen inden du går over til daglig brug. Vores hud genopbygges bedst om natten, hvorfor vi anbefaler natcreme med A vitamin eller en A vitamin creme under din natcreme.